Forældre har ikke altid styr på kemien

Tre ud af fem forældre læste ikke varedeklarationen eller vidste ikke, hvad produktet indeholdte sidste gang, de købte et kropsplejeprodukt. To ud af fem forældre svarer i undersøgelsen, at de vidste, hvad produktet indeholdte.

Forældre med børn i alderen 3-5 år læser oftere varedeklarationen end forældre med ældre børn. Hver anden (49 procent) med børn i alderen 3-5 år læste varedeklarationen eller vidste, hvad produktet indeholdte sidste gang, de købte et kropsplejeprodukt. Det samme gjorde hver tredje forælder til børn i alderen 10-13 år (35 procent) og 14-17 år (34 procent).

Der er også en tendens til, at de højtuddannede har mere styr på, hvad produkterne indeholder. Hver anden højtuddannede forælder svarer i undersøgelsen, at de læste varedeklarationen eller vidste, hvad produktet indeholdte, sidst de købte et kropsplejeprodukt. Kun 33 procent af de kortuddannede har svaret det samme. To ud af fem med mellemlang uddannelse læste deklarationen eller vidste, hvad produktet indeholdte.

Danskerne er delt i to lejre, når det gælder interessen for at læse mere om de tilsætningsstoffer, der er i kropsplejeprodukter: 44 procent vil gerne bruge 20 minutter på at læse om stofferne. Andre 44 procent vil ikke. Igen er forældrene til de mindre børn tilsyneladende mere interesserede i kemien. I hvert fald svarer 53 procent af forældre med børn i alderen 3-5 år ja til at være interesseret i at bruge 20 minutter på at læse mere om de forskellige tilsætningsstoffer, der er i kropsplejeprodukter. Henholdsvis 36 og 39 procent af forældrene til børn i alderen 14-17 og 10-13 år svarer det samme. Uddannelsesniveau spiller også en rolle. Således vil mere end hver anden (51 procent) af dem med høj uddannelse svarer ja til at være interesseret i at bruge 20 minutter på at læse mere om de tilsætningsstoffer, der er i kropsplejeprodukter. 38 procent af dem med lav uddannelse svarer det samme.

Undersøgelsen viser, at forbruget af en række produkter stiger markant, i takt med at børnene bliver ældre. Hårstyling: 16 procent af de 6-9-årige bruger hårstyling (gele, voks og lignende). Det samme gør 36 procent af de 10-13-årige og 61 procent af de 14-17-årige. Dermed bruger mere end dobbelt så mange af de 10-13-årige hårstyling som de yngste og næsten fire gange så mange 14-17-årige som 6-9-årige bruger hårstyling. Make-up: 19 procent, svarende til én ud af fem, i alderen 10-13 år bruger make-up. 42 procent, svarende til mere end to ud af fem, af de 14-17-årige gør det samme. Tallene tager ikke hensyn til, om der er tale om piger eller drenge. Af de børn, der bruger make-up, gør 61 procent det 5-7 dage om ugen. Neglelak: 16 procent, svarende til mere end hver sjette, af de 6-9-årige bruger neglelak. Det samme gør 21 procent af de 10-13-årige og 38 procent af de 14-17-årige. Heller ikke disse tal skelner mellem piger og drenge men alder alene. Hårfarve: Mere end hver femte (22 procent) af de 14-17-årige bruger hårfarve. Af de børn, der bruger hårfarve, gør 81 procent det 1-11 gange om året.

Det er næppe en overraskelse, at piger anvender flere typer kropsplejeprodukter end drenge. Men forskellene er store. For eksempel bruger 65 procent, svarende til mere end tre ud af fem piger i alderen 3-17 år, hårbalsam. Kun otte procent af drengene gør det samme. Hver anden pige (50 procent) bruger creme. Det samme gør hver fjerde dreng (26 procent). Og så er der ”pige-produkterne”: 33 procent af pigerne i alderen 3-17 år bruger make-up, mens 43 procent af pigerne bruger neglelak.

Undersøgelsen viser en tendens til, at børn af højtuddannede bruger færre kropsplejeprodukter end børn af forældre med kortere uddannelse. For eksempel bruger to ud af fem børn (39 procent) af forældre med kortere uddannelse hårstyling. Det samme gør én ud af fem (21 procent) børn af højtuddannede. Tilsvarende bruger 20 pct., svarende til en ud af fem børn af kortuddannede forældre, make-up. Det samme gør hver tiende barn af højtuddannede forældre.

Produkter som bodyshampoo og shampoo har børnene ikke nogen særlig indflydelse på. 71 procent af de forældre, der har svaret, at deres barn bruger shampoo, svarer samtidig, at det er forældrene, der bestemmer hvilken type shampoo børnene bruger. Det samme svarer 75 procent af dem, der har svaret, at børnene bruger bodyshampoo. Til gengæld er der en tendens til, at børnene selv bestemmer, når det komme til make-up og deodorant. 44 procent af dem, der har svaret, at deres barn bruger make-up, svarer, at det er børnene selv, der bestemmer, hvilket produkt det skal være.

I undersøgelsen er deltagerne blevet bedt om at rangere nogle faktorer efter, hvor vigtige de er, når de køber kropsplejeprodukter til dem selv. Næsten hver anden (47 pct.) forælder svarer, at det er meget vigtigt, at produktet er allergimærket. Dernæst kommer, at produktet er billigt (26 pct.)