Hej!

Du er på vej ind på FDB’s hjemmeside fdb.dk. FDB og Coop er i starten af januar blevet lagt sammen, så vi fremover hedder det samme, nemlig Coop.

Som medlem er man fortsat medejer af sin dagligvarebutik, nu blot som medlem af Coop.

Indholdet på fdb.dk vil i løbet af det næste stykke tid blive lagt på coop.dk. Indtil da har vi ikke rettet alt til Coop på fdb.dk, så du vil flere steder opleve, at der står FDB.

Hjem
Tilbage til analyseoversigten

Sushi er (stadig) et københavnerfænomen

27. september 2011
Københavnerne spiser fem gange så meget sushi som vestjyderne, de unge er mere til sushi end de ældre. Og så stiger indtaget af sushi betragteligt med uddannelsesniveauet og indkomsten.

Mest sushi i København

Sushi er et københavner-fænomen. Mens københavnerne spiser to gange så meget sushi som den gennemsnitlige dansker, ligger Jylland, Fyn og region Øvrige Sjælland under det danske gennemsnit. En københavnerne spiser fem gange så meget sushi som en vestjyde. Men selvom sushi foreløbig hovedsageligt bliver spist i og lige uden for København, så er sushi som aftensmad i vækst over hele Danmark og breder sig særligt i Jylland. På en gennemsnitlig dag spiser ca. én ud af 200 danskere sushi (0,59 pct.).

Unge er mest til pindemad

De unge spiser seks gange så meget sushi
Der er ingen tvivl om, at sushi har slået mest igennem blandt de unge. Faktisk spiser de 15-34-årige en halv gang mere sushi end de 35-54-årige og ikke mindre end seks gange så meget som de ældre over 55 år.

De unge spiser seks gange så meget sushi som de ældre.

Ugedage

Sushi er tilsyneladende bedst på fredage og lørdage og en mindre oplagt spise på for eksempel en tirsdag aften. Næsten dobbelt så mange sætter tænderne i en portion sushi lørdag som tirsdag.

Der bliver spist dobbelt så meget sushi lørdag som tirsdag.

Uddannelse og indkomst

De højtuddannede spiser dobbelt så meget sushi som dem med kort uddannelse
Jo højere uddannelse du har, jo mere sushi spiser du. Dem med en lang uddannelse bag sig spiser en halv gang mere sushi end dem med en mellemlang uddannelse og dobbelt så meget sushi som dem med en kort uddannelse. Tilsvarende er der en tendens til, at de højtlønnede spiser mere sushi end både de mellem- og lavtlønnede.

De højtuddannede spiser dobbelt så meget sushi som dem med kort uddannelse.

  • Vidste du, at:

    I mange vestlige lande er ordet sushi blevet synonymt med rå fisk, men den japanske betydning af ordet er i virkeligheden kombinationen af ris og riseddike (kilde: wikipedia.org)

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres og som p.t. indeholder mere end 900.000 måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne kan betragtes som repræsentative for den danske befolkning 15-74 år.