Stort flertal af danskerne overvejer ikke, hvordan fisken, de spiser, er produceret og kender ikke til mærkningen for bæredygtig fisk, kaldet MSC. Et flertal af danskerne spiser fisk mindst en gang om ugen.
FDB Analyse
-
Stort flertal af danskerne overvejer ikke, hvordan fisken, de spiser, er produceret og kender ikke til mærkningen for bæredygtig fisk, kaldet MSC. Et flertal af danskerne spiser fisk mindst en gang om ugen.
-
En pizza til aftensmad er et stort hit hos de yngre generationer. Mest populær er den fredag aften, og københavnerne er dem, der spiser flest af den italienske kombination af sprød skorpe, tomat, ost og andet godt. -
Cirka halvdelen af danskerne mener, at mærkningsordninger gavner mere, end de forvirrer. Ø-mærket topper – både som det mest kendte mærke, og som det mest troværdige mærke. -
Et stort flertal af danskerne forventer, at de vil spise æg i løbet af påsken. Når det gælder æg til morgenmad er det blødkogte æg en klar favorit. -
9 ud af 10 danskere spiser bacon, og udseendet er vigtigst, når vi vælger bacon. Bacon kan bruges til at gøre andre retter mere velsmagende, især æggekage, mener danskerne. Mange ville spise mere bacon, hvis det var sundere. Det er de unge, der spiser mest bacon. -
Leverpostejen er en klassiker til den danske frokost, det smørbare pålæg er udbredt blandt alle danskere uanset indkomst eller uddannelse. Begge køn spiser den salte postej, dog er mænds appetit på den noget større end kvinders. -
Cirka en tredjedel af danskerne kender FSC-mærket for bæredygtige trævarer. Halvdelen af befolkningen mener, at politikerne har ansvaret for at bevare verdens regnskov. Mange tror endvidere, at en fjerdedel af verdens skove drives efter FSC-principper, og forventer, at deres kommune køber bæredygtige trævarer. Dermed fraviger danskernes opfattelse af udbredelsen af bæredygtigt skovbrug en del i forhold til realiteterne. -
Et fåtal af danskerne har styr på, hvor meget energi, de bør indtage – både når det er målt i kalorier og i kilojoule (kJ). Et flertal foretrækker energiangivelser i kalorier frem for kilojoule. -
Forbrugerne forventer sig flere fairtrade-varer i butikkerne i de kommende år. En betydelig del af danskerne har tillid til mærket. Der er dog færre forbrugere, der køber fairtrade-mærkede varer end de Ø- og Svane-mærkede varer. -
9 ud af 10 danskere kan godt lide rødbeder. Rødbeden er en udpræget sæsonspise, som vi helst spiser, når den er syltet eller bagt i ovn. Flere kvinder end mænd kan lide rodfrugten, som mange danskerne også selv har prøvet at sylte. -
Danskerne helst vil støtte fattige befolkninger i afrikanske lande ved at købe varer produceret i Afrika. Endvidere mener danskerne, at hovedansvaret for at skabe udvikling i Afrika er en fælles opgave for en række aktører. -
En lille tredjedel af danskerne går uden om knoldselleri, som en stor del af de yngre danskere har svært ved at genkende. Selleri er generelt en udpræget sæsonspise, som kvinder har større appetit på end mænd. -
I løbet af en toårig periode er 1 ud af 3 danskere på slankekur. En tredjedel af disse er normalvægtige. De populære slankekure er at tælle kalorier og at undgå kulhydrater. Det er især kvinderne, der benytter sig af slankekure. Men mænd oplever i højere grad end kvinder en langvarig effekt af slankekure. -
De fleste i Danmark søger jævnligt inspiration til ny mad i form af opskrifter. Måske sker det i en af de mere end ti kogebøger, der er i ca. halvdelen af de danske husstande. Oftest mangler vi inspiration til aftensmaden på en hverdag, men især unge bruger også madopskrifter som inspiration til at imponere familie og venner. -
Den type kål, danskerne bedst kan lide, er blomkål. Rosenkålen er derimod den kålsort, danskerne bryder sig mindst om. Et flertal af danskerne opfatter kål som en slags tidløs spise, som hverken er gammeldags eller moderne. -
Det er i Jylland, at begejstringen for chips er størst, når der skal spises en snack efter aftensmaden. Den sprøde snack er især populær lørdag aften og spises lige så ofte af kvinder som af mænd. -
Langt de fleste danskerne spiser risalamande juleaften. Størstedelen af dem får kirsebærsauce til – men der er enkelte undtagelser, heriblandt karamelsauce. Sæsonen for den søde dessert starter allerede i efteråret. -
Danmarks ældre spiser meget oftere sild til frokost, end deres yngre medborgere, og de ældre synes også i højere grad, at sild er ”meget sundt” end de yngre. Flere mænd end kvinder i Danmark spiser sild, og den sild, vi bedst kan lide, er den almindelige, hvide marinerede sild. -
Den halvdel af danskerne, der spiser sylte, gør det hovedsageligt i december, hvor forbruget af sylte eksploderer. Det er primært mændene, der tager fra, når det gælder sylte. Cirka halvdelen af danskerne spiser ikke sylte, blandt andet fordi den ser uappetitlig ud. -
FDB’s Grønne Index måler danskernes holdning til grønt forbrug, deres fremtidsforventninger, og hvad de allerede køber i Coops butikker. Indexet giver fingerpeg om, i hvilken retning danskernes grønne adfærd bevæger sig. -
En dansk klassiker på aftenbordet, kartoflen, er i tilbagegang: På tre år er forbruget af kartofler til aftensmad faldet med 10 procent. Det er sket, selv om danskerne ikke synes, at det er besværligt at skrælle kartofler. Samtidigt fortæller de danske forældre, at deres unger godt kan lide den lyse rodfrugt. Intet tyder dog på, at den nedadgående tendens vil ændre sig – de fleste danskere agter nemlig ikke at spise flere kartofler i fremtiden. -
Blodpølsen optræder yderst sjældent blandt pålægsudvalget på de danske spiseborde. På Sjælland kommer den hyppigst på bordet til frokost, men den vest for Storebælt oftest optræder ved aftensmaden. Endelig spiser ældre danskere langt hyppigere blodpølse end deres yngre medborgere. -
De danske børn er glade for deres madpakker, som de på mange områder bedømmer rigtig positivt. Mange børn glæder sig til deres madpakker, som de vurderer som sunde og enten gode eller meget gode. -
Danskernes appetit på skyr til morgenmad stiger med stor hast. Det er især københavnerne og befolkningen på Nordsjælland, der står for at indtage den fedtfattige yoghurt. Appetitten på skyr hos dem med en lang uddannelse, og dem med en høj indkomst, er også langt højere end den gennemsnitlige danskers. -
Fiskeretter er mest populære som aftensmad i området omkring København og på Nordsjælland, mens fisk er noget mindre efterspurgte i det vest- og nordjyske. Ser man på befolkningen som helhed, bliver der spist flest fisk til aftensmad blandt de ældre og de højtuddannede. -
Frikadellen er fortsat en udbredt klassiker på aftenbordet i Danmark, dog er tendensen, at de stegte kødbollers popularitet er faldende. Især yngre kvinder vælger frikadellerne fra. -
Danskerne er på flere områder delte i deres opfattelse af de to ernæringsmærkninger Nøglehullet og GDA. Dog er danskerne generelt mere positive over for Nøglehullet, end de er i forhold til GDA-mærkningen, og langt flere bruger Nøglehullet som pejlemærke frem for GDA-mærkningen. -
Danskernes kendskab til Nøglehulsmærket, der skal hjælpe forbrugerne til en mere ernæringsrigtig kost, er steget markant på et par år. Mens én ud af fire genkendte mærket i 2010, svarer hele ni ud af ti det samme blot to år efter -
Næsten alle børn får en madpakke med i skole, og for langt de fleste er der blandt andet rugbrød i madkassen. Madpakken er i overvejende grad smurt af mor - som mener, at madpakken er sund. Pigerne har en tendens til at efterspørge noget mere variation end drengene. -
Flere mænd end kvinder mener, at deres børn er kræsne, ligesom mænd beder børnene spise op i langt højere grad end kvinder. Mange forældre siger til deres barn, at det er kræsent. -
Hurtige burgerbarer, bistroer og andre spisesteder langs motorvejen er danskerne fortrukne sted at proviantere, når de er på langtur. Men de danske bilister finder udbuddet af mad langs motorvejen usundt. Stik modsat forholder det sig med den medbragte mad: Over halvdelen af danskerne mener selv, at de tager sund mad med på langfart. -
Danskerne mener selv, at de i løbet af de seneste tre år er blevet mere opmærksomme på at bruge solcreme. Men vi lægger os stadig til rette og steger i solen i timevis. -
Danskerne ved ikke, om de kan risikere straf, hvis de køber kopivarer på ferien. Mere end hver fjerde dansker ejer en vare, der er en kopi af et designermærke. -
Næsten én ud af fem danskere har havregryn i skeen under morgenmåltidet, der især er populært på hverdage. Folk med en lang uddannelse spiser oftere havreflagerne til morgenmad end andre. -
Skyldfølelse i forbindelse med at spise usund mad er ikke usædvanlig, særligt for kvinder. Dog er der en stor del mænd, der aldrig føler den dårlige samvittighed nage i forbindelse med indtagelse af mad. -
Danskerne er begejstrede for at handle i Sverige og Tyskland. På nuværende tidspunkt handler fire ud af fem danskere i Tyskland eller Sverige – især indkøb syd for grænsen er populære. De lave tyske priser trækker danskerne til. -
Øst for Storebælt er ikke tarteletspisernes land, derimod spiser fynboer og jyder oftere kombinationen af lunt fyld og knas. Tarteletter er typisk weekendmad. -
Danskerne har ikke stor tiltro til, at politikerne kan skabe bæredygtige forandringer, derimod mener flere end to ud af tre, at de som forbrugere selv kan skabe en grønnere verden. -
Mælk til aftensmad er særlig populært i Nordjylland og står sjældnere på bordet ved københavnernes aftensmåltider. Også hos børnefamilier er mælk til aftensmaden mere populært hos de øvrige danskere. -
Om søndagen spiser danskerne oftere torskerogn til frokost end de øvrige ugedage. Kvinderne spiser mest. -
Der bliver spist langt færre medisterpølser i København end i resten af landet. Fyn topper suverænt listen over medisterglade danskere stærkt forfulgt af Nord- og Vestjylland. -
Appetitten på koldskål begynder i maj, eksploderer i juni og juli for derefter at falde brat. Den kolde ret med kernemælk er især populær blandt børnefamilier. -
Danskernes appetit på hotdogs varierer med deres alder, uddannelse og bopæl. På tværs af lønniveauer er den dog den samme. -
Danskernes indkøbsvaner bliver berørt af fedtafgiften, der blev indført 1. oktober 2010. Hver tiende dansker mener selv, at de har ændret indkøbsvaner. -
Danmark er splittet i to, når det gælder rundstykker. Skillelinjen går lige gennem Storebæltsbroen. Og så er rundstykker udpræget weekendmad. -
Vores forbrug af rugbrød falder med 1 - 1½ pct. om året. Faldet er størst blandt de ældre. De ældre spiser dog stadig mere rugbrød end de 15-54-årige. Der bliver spist mindst rugbrød i hovedstaden. Og så falder det brune brød mest i vores smag på hverdage. -
Knap hver tredje danskerne drikker vand til aftensmaden. Flere kvinder end mænd nyder et glas vand til aftensmaden. Men fredag og lørdag bliver vandglasset i skabet. -
Tre ud af fem voksne danskere har en smartphone og hver femte en tablet – særligt de højtlønnede. Vi er tossede med apps – især de gratis af slagsen. Og så ”tjekker mange ind” uden at vide hvorfor. -
Særligt unge, højtlønnede og byboere vil handle mere om søndagen. De ældre er mindre begejstrede. -
Tre ud af fire danskere tænder stearinlys minimum én dag om ugen i de mørke måneder – gerne fyrfadslys og helst mange ad gangen. Og så mener de færreste, at de levendy lys kan være skadelige. -
Vi tænker ikke over saltindholdet, når vi vælger varer i supermarkedet, og i børnefamilierne bliver der ikke skruet ned for saltet, når der kommer børn til bords. -
Ni ud af ti har piller derhjemme, og hver fjerde har smertestillende håndkøbsmedicin med sig, når de går hjemmefra. Men vi tager kun piller, når vi vurderer det nødvendigt. -
Fedtprocenten og prisen er bare et par af de faktorer, der er vigtigere end dyrevelfærd, når vi køber kød. Til gengæld vil mange gerne betale mere for kødet, hvis det sikrer dyrene mere velfærd. Men hvad er dyrevelfærd? Det er særligt plads og kort transporttid. -
Vi går målrettet efter den længste holdbarhed, når vi køber ind. Når vi skal vurdere, om maden hjemme i køkkenet er blevet for gammel, kigger fire ud af ti alene på datoen. -
To ud af tre vil ikke give en julegave, der er købt brugt. Mange vil til gengæld gerne pakke noget brugt ud selv. Oplevelsesgaverne er i højere kurs blandt kvinder og folk med en længere uddannelse. -
Julen er en fest. Det mener mange kvinder i hvert fald, hvorimod mændene ikke nødvendigvis stryger skjorten, før julemanden kommer forbi. -
To ud af fem danskere mener ikke, de kan gøre en positiv forskel for klimaet. Få er villige til at skære i de store klimasyndere - kød og bilture. -
Mindre end hver femte voksne dansker kan prale af, ikke at have spist slik inden for de seneste 24 timer. Der er ikke stor forskel på hverdags- og weekendslik. Hver anden børnefamilie har voksenslik gemt i skabene. Og så har kvinder og de unge sværest ved at begrænse deres indtag af sukker i fast form. -
Ni ud af ti danskere har ikke ændret indkøbsvaner, efter at den såkaldte ”fedtskat” blev indført den 1. oktober. Knap syv ud af ti så gerne, at momsen blev flyttet fra de sunde varer over på de usunde. Særligt kvinderne er for momsdifferentieringen. -
Halvdelen af danske børn får lommepenge. Mange børn skal arbejde for pengene, men få skærer i lommepengene, hvis opgaverne ikke bliver udført. -
Én ud af tre danskere siger, at de kender FSC-mærket. Det er cirka en femtedel flere end for knap to år siden. Vi forbinder i høj grad FSC-mærket med havemøbler, og det er særligt de højtuddannede, der genkender det bæredygtige mærke. -
Inden for en uge oplever fire ud af ti forældre konflikter med deres børn omkring spisetid. I mange tilfældene handler balladen om kræsenhed – et problem, der tilsyneladende skaber flest konflikter med de 7-12-årige. -
Halvdelen af danskerne synes, at ketchup hverken er sundt eller usundt. Mænd spiser oftere ketchup end kvinder og unge mere end ældre. -
Der bliver spist flest popcorn i København, kvinder er mere til de poppede majs end mænd. Og så vil vi hellere have popcorn fra mikrobølgeovnen end fra posen. -
Københavnerne spiser fem gange så meget sushi som vestjyderne, de unge er mere til sushi end de ældre. Og så stiger indtaget af sushi betragteligt med uddannelsesniveauet og indkomsten. -
Fredag er danskernes foretrukne pommes frites-dag, og det er i sær de unge, der sætter tænderne i de friturestegte kartofler. Danmarksmestrene i at spise pommes frites er sydjyderne. -
Pizzaen som aftensmad er populær landet over. Men der er stor forskel på, hvor ofte de unge og de ældre kaster sig over den italienske spise. De unge spiser tre gange så meget pizza som de ældre. Og så er mænd mere begejstrede for den flade ret end kvinder. -
Pasta med kødsauce bliver spist i hele Danmark, men det er en ret, der særligt appellerer til unge og børnefamilier. Og så kan det spises året rundt – men flittigst på hverdagsaftner. -
Der bliver oftere serveret boller i karry i Vestjylland end i København. Børnefamilier er store fans af retten, som smager godt året rundt, men oftest er på menuen en hverdagsaften. -
Mere end tre ud af fire siger, at de aldrig smider affald på gader og stræder, når de er på ferie. Når vi ser affald på gaden påvirker det vores humør i lige så høj grad som hvis familien ikke kan enes. Og så bliver vi irriterede og vrede, når andres affald ender andre steder end i skraldespanden. -
I gennemsnit er der flæsk på én ud af 125 middagstallerkener på en gennemsnitlig dag. Sjællænderne spiser næsten dobbelt så meget flæsk som østjyderne, som er de mindst flæsk-spisende danskere. -
Der er stor forskel på hvor meget økologi, man forbruger i de forskellige dele af landet. Københavnerne er mest til det økologiske, mens f.eks. sønderjyderne er mere tilbageholdende. -
Børnefamilier vælger i højere grad økologiske varer af hensyn til deres sundhed, mænd vælger oftere økologien til af hensyn til miljøet og fordi de synes, det smager bedre. Og så er uddannelsesniveauet afgørende for, om der ryger Ø-mærkede varer i indkøbskurven eller ej. -
Tilsatte vitaminer og mineraler er generelt ikke i høj kurs, når danskerne skal sætte tænderne i madvarer. Tre ud af fire mener, at berigede fødevarer vil gøre det svært at gennemskue, hvad kosten reelt indeholder. -
Der er ingen tvivl: Det er stadig kvinderne, der står i køkkenet. Dobbelt så mange kvinder som mænd laver mad minimum fem gange om ugen. Og så siger næsten tre ud af fire danskere, at de har lært sig selv at lave mad. -
Hver femte dansker dyrker sport i en klub – når der ses bort fra motionscentre. Hos 46 pct. af børnefamilierne er der mindst én af de små, som deltager i stævner eller turneringer. Seks ud af 10 børn har selv madpakke eller penge med til stævner – 17 pct. har ingen af delene. Næsten fire ud af 10 er helt eller delvist utilfredse med den mad, der kan købes i forbindelse med arrangementerne. -
Hver fjerde dansker smider mad ud hver uge – og yderligere 31 pct. gør det hver anden uge. Som oftest er der tale om brød, grøntsager eller pålæg. Til gengæld gemmer de fleste som regel madrester, der bliver tilbage i gryder og på fade. -
Der er stor forskel på, hvordan danskerne beskytter sig mod solen. Samlet set havde seks ud af 10 danskere brugt solcreme i løbet af første halvår 2009. Unge er flittigere til at beskytte sig mod solen end ældre – det samme er kvinder i forhold til mænd. Og så gør københavnere mere ud af beskyttelsen end særligt fynboere. -
Uden vand og sæbe dur helten ikke. Det synes at være mottoet for næsten seks ud af ti danskere (58 pct.), der bader minimum én gang om dagen. Det er især de midaldrende mellem 35 og 54 år, der sætter pris på et dagligt skyl. Til gengæld lader de ældre i stor stil vandet løbe, når tænderne skal børstes. -
Danskerne er glade for havregryn, og især de unge og østjyderne spiser de gyldne gryn til morgenmad. Fælles for alle danskere er, at havregryn er hverdagskost og ikke til weekendforkælelse. Skal der mælk på, skal det være skummet- eller minimælk -
Danmark bliver ofte set som et rent og miljøvenligt land – et billede som går igen, når det handler om skrald. Således siger flere end seks ud af 10, at de aldrig smider skrald fra sig i det fri. Når det endelig sker, er der ofte tale om et æbleskrog – og det er helt i orden, mener et flertal. -
15 pct. af danskerne spiser take away mindst en gang om ugen – med pizzaen som den klare favorit. Undersøgelsen viser også, at personer som planlægger deres måltider flere dage frem i tiden spiser mindre take away. -
Seks ud af 10 danskere vågner hver morgen til lyden af deres vækkeur, mens hver fjerde vågner af sig selv. En tredjedel af dem, der bruger et vækkeur, står op med det samme – mens en tredjedel bliver liggende længere end 10 minutter under dynen, efter at uret har ringet. -
Ni ud af 10 danskere spiser på restaurant mindst én gang i løbet af året – og heraf giver fire ud af 10 normalt drikkepenge. Næsten hver femte gør det dog primært, fordi de føler sig presset til det. De fleste – otte ud af 10 - giver mellem 11 og 50 kroner i drikkepenge -
Næsten hver tredje forælder mener, at deres barn rører sig mindre, når de leger, end de selv gjorde som små. Det gælder særligt forældre på 35 og derover. Til gengæld mener otte ud af 10, at deres børn er gode til at lege alene. Undersøgelsen viser også, at hver tredje forælder mener, deres barn har for meget legetøj. -
Hver tredje dansker ved, hvad GMO er. De veluddannede ved lidt mere end dem med kortere uddannelser. Og så er der ingen tvivl: Jo mere vi ved om GMO, jo mere imod teknologien er vi -
65 procent af danskerne får varm, hjemmelavet aftensmad seks eller syv dage om ugen – særligt sønderjyderne og husstande med høje indkomster er gode til at passe kødgryderne. -
Håndmikseren og mikrobølgeovnen er det mest almindelige køkkenudstyr i danske hjem – valgt ud fra en liste med 40 muligheder. Seks ud af 10 husstande har mellem otte og 16 af redskaberne. Røremaskinen står øverst på flest deltageres ønskeseddel til køkkengrej – til gengæld opnår vaffeljernet den tvivlsomme ære af at være det mest overflødige apparat i køkkenet. -
Tre ud af fire danskere mener, at Fairtrade er en god idé – begrebet appellerer dog mest til unge, til kvinder og til de højtuddannede.
40 pct. køber mindst én Fairtrade-mærket vare inden for en måned – og hver 10. mindst fire varer. Skal flere med på vognen, kræver det blandt andet større synlighed i butikkerne og flere slagtilbud. -
Næsten hver tredje voksne dansker (31 pct.) supplerer sin daglige kost med D-vitamin, og 28 pct. spiser multivitamin-piller. D-vitamin-tilskud er mest udbredt blandt kvinder og ældre -
I sommerperioden spiser tre ud af fire danskere en is mindst én gang om måneden. Vi gør det mest derhjemme – og så gider vi i øvrigt ikke tælle kalorier, mens vi nyder den -
Danskerne er glade for gris – også når de har givet gæstebud. Særligt danskere i de mindre byer er glad for gris på gaflen. Og så er der bred enighed om, at fars er en herlig spise. -
Hver tredje dansker spiser i dag fisk til aften mindst én gang om ugen. 76 pct. siger, at de gerne vil spise mere - primært fordi det er sundt. Kun ni pct. af danskerne kender til MSC-mærket fisk. Et flertal af forbrugerne er dog parate til at betale ekstra for fisk, der bærer det bæredygtige MSC-mærke -
Mange danskere holder troligt fast i den klassiske madpakke - mere end hver femte spiser således madpakke til frokost på alle hverdage. Rugbrød med pålæg eller æg er favoritterne, og vi er generelt ganske godt tilfredse med vores pakker – både dem vi smører til os selv og til andre. Men det kniber med inspirationen. -
Halvdelen af de danske forbrugere har inden for det seneste halve år oplevet at være utilfredse med en fødevare. Kun hver fjerde har returneret en vare inden for de seneste seks måneder -
Hver femte dansker spiser dagligt – eller næsten dagligt – uden egentlig at være sulten. 45 pct. gør det primært for hyggens skyld, og i næsten halvdelen af alle tilfælde er det chokolade eller andet slik, vi kaster os over -
Kvinder går markant mere op i deres fødder end mænd. De går oftere til fodbehandling, er bedre til selv at pleje fødderne og ejer væsentligt flere sko end mænd -
Det er kødet, der afgør, hvad vi får til aftensmad. Tre ud af fire danskere lader kødet bestemme, hvad de skal have at spise. -
Knap fire pct. af danskerne opfatter sig selv som vegetarer eller veganere, men næsten ingen undgår kød 100%. Hos alle dem, der spiser kød, er de firbenede dyr de mest populære på tallerkenen. Og så synes flere unge end ældre, at klimaet er det bedste argument for at skære ned på kødindtaget -
Hvert tiende danske barn har en fast maddag. Piger hjælper mere med til madlavningen. Og så vil hver femte forælder allerhelst lave maden selv – uden børn -
Tre ud af fem forældre vidste ikke, hvad der var i kropspleje-produktet, sidst de købte et. Og så er forældre til små børn og højtuddannede forældre mere opmærksomme på den kemi, der er i cremer og sæber -
Tre ud af fem danskere foretrækker den mindre fede ret, når de gøres opmærksomme på kalorieindholdet. Kvinder er mest positive -
64 pct. af danskerne er enige i, at Afrika bedst udvikles gennem handel. Og så er kvinder mere politiske i deres forbrug end mænd -
Ni ud af ti spiser rødkål juleaften. Langt de fleste får færdiglavet rødkål fra et glas eller en bøtte. -
Mere end tre ud af fem skal have et juletræ. Halvdelen af dem siger, at juletræet ikke skal være økologisk. Rigtig mange ved ikke, om juletræet med sit pynt skal være miljøvenligt i 2010 -
Mere end to ud af tre danskere bruger nytårsdag på at se fjernsyn. Seks ud af ti tilbringer dagen med deres kæreste eller samlever, og en femtedel spiser fast food -
Mange tror, at spinaten er grov og at ærterne er fine. Men ellers har danskerne egentlig meget godt styr på, hvilke grøntsager der er grove og hvilke der er fine. De højtuddannede og kvinderne er bedst til at skelne mellem det fine og det grove -
Tre ud af fire børn spiser slik minimum en dag om ugen. Det er især fredag og lørdag, der bliver spist slik -
Mere end hver fjerde dansker har været på slankekur inden for de sidste to år. Kvinder gør det mere end mænd. Vi vejer gennemsnitligt fem kilo for meget i forhold til vores idealvægt. Men mændene er – ifølge dem selv – tættere på kampvægten end kvinderne -
Det kan godt være, vi har maskinen til det, men det er få, der presser juice selv. Når vi gør det, bruger vi mest appelsin og æble. Og så ryger det overskydende frugtkød som regel i skraldespanden -
Fire ud af fem ser fjernsyn hver dag, næsten hver anden har fjernsyn i soveværelset, hvert andet børneværelse er udstyret med et Tv. Og så sover og spiser vi i stor stil foran fjernsynet -
Vi danskere synes, at grøntsager smager fint, at de ikke er tidskrævende at forberede og at de faktisk ikke mangler nye ideer til, hvordan man bruger dem i den daglige madlavning. Men samtidig synes mange af os, at de farverige knolde, rødder og hoveder er for dyre. -
Mange danskere føler ikke, at det gør nogen forskel for miljøet, hvilke varer de lægger i indkøbsvognen. Samtidig mener en tredjedel af os, at det primært er netop vores eget ansvar at skabe et bæredygtigt forbrug. Flest danskere mener dog, at det er politikernes og fødevareproducenternes ansvar at vende udviklingen -
Vi rører os for lidt, men til gengæld synes mange danskere, at de får nok frugt og grønt og fibre i kosten. Alkohol og kød får vi ikke for meget af, når vi selv skal sige det. Men det er ikke kærestens skyld, at vi føler os relativt sunde – mange oplever, at kæresten trækker sundheden nedad -
De unge forbinder i højere grad udsmidning af mad med klimaforandringer, men alligevel smider de mere ud end både de ældre og midaldrende. Hver anden dansker ved ikke, hvordan de kan reducere deres madspild -
Mange danskere har godt styr på, hvor de skal skille sig af med forskellige typer affald. Men sorteringen smutter ind imellem, f.eks. når vi skal skaffe os af med spraydåser, elsparepærer og den tomme shampooflaske. Særligt de unge under 35 år har det med at ty til skraldespanden lidt for ofte -
At vi danskere er glade for kød, er næppe en hemmelighed. Men det behøver ikke være okse eller gris. Vi kaster os også gladelig over kaniner, hvaler, strudse, hajer og heste – mere ældre og midaldrende end unge, og mænd mere end kvinder -
Flere kvinder læser deklarationer end mænd. Generelt spejder vi mere efter fedt, sukker og tilsætningsstoffer end få ingredienser og saltindhold. Og så er der en sammenhæng mellem hvor ofte vi handler og vores lyst til at læse deklarationer -
Mange har ofte en indkøbsseddel med i lommen, når de skal købe ind – kvinder oftere end mænd, og ældre mere end unge. Kun cirka hver tiende har altid besluttet aftensmåltidet på forhånd, når de går på indkøb