Hej!

Du er på vej ind på FDB’s hjemmeside fdb.dk. FDB og Coop er i starten af januar blevet lagt sammen, så vi fremover hedder det samme, nemlig Coop.

Som medlem er man fortsat medejer af sin dagligvarebutik, nu blot som medlem af Coop.

Indholdet på fdb.dk vil i løbet af det næste stykke tid blive lagt på coop.dk. Indtil da har vi ikke rettet alt til Coop på fdb.dk, så du vil flere steder opleve, at der står FDB.

Hjem
Se flere nyheder

Fair Forsikring ny partner for FDB Forsikring

17. juni 2008

FDB har indgået samarbejde med Fair Forsikring. Målet er også fremover at tilbyde medlemmerne forsikringsfordele, der både er attraktive og nemme at forstå.

 

Forsikringer kan være en kompliceret affære. Det vil FDB gerne være med til at ændre på: ”Forsikring er lidt en jungle – der er mange udbydere, og det kan være svært at gennemskue, om forsikringen egentlig dækker behovet. Vi vil gerne gøre valget nemmere for vores medlemmer, og derfor tilbyder vi i samarbejde med Fair Forsikring nogle forsikringsløsninger, der dækker godt og er nemme at forstå,” forklarer Thomas Bagge Olesen, adm. direktør i FDB.

 

Samarbejdet mellem FDB og Fair Forsikring har været på tegnebordet i længere tid, og begge parter er glade for resultatet. ”I vores valg af samarbejdspartner har vi lagt vægt på, at vores værdier stemmer overens. Fair Forsikring er en solid forsikringsvirksomhed, der sikrer kunderne gennemskuelige forsikringer og et højt serviceniveau ved skadesbehandling,” siger Thomas Bagge Olesen.

 

Fair Forsikring er også begejstret for samarbejdsaftalen: ”Samarbejdet med FDB er vigtigt for Fair Forsikring, fordi vi får kontakt til FDB’s 1,6 millioner medlemmer. Vi arbejder ud fra, at forsikringer skal skabe tryghed og være til at forstå. Det er værdier, jeg tror, vi deler med alle FDB’s medlemmer,” siger Henrik Klitmøller Rasmussen, adm. direktør i Fair Forsikring. FDB fortsætter

med at sælge forsikringer gennem brandet FDB Forsikring og med samarbejdspartneren gennem flere år, AON, som medlemmernes indgang til FDB Forsikring, idet AON varetager kundeservice og hjemmesiden www.fdb-forsikring.dk

 

Ved samarbejdets lancering tilbydes FDB’s medlemmer en række særlige fordele, som ikke findes andre steder på forsikringsmarkedet, eller som giver bedre vilkår end andre tilbud. FDB Forsikring tilbyder bl.a.:

 

• 1 dags opsigelse: Forsikringen kan gebyrfrit opsiges fra den ene dag til den anden

• Fastpræmie på bil uanset anciennitet, så man ikke rykker tilbage i bonustrin ved skade

• Livsvarig ulykkesforsikring: Er ulykkesforsikringen tegnet inden man er fyldt 65 år, kan den løbe så længe kunden ønsker det – uden reduktion i erstatning eller stigning i præmie

• Nyfødte ulykkesforsikres gratis op til to år

• Tabt vand og olie: Forsikringen dækker, hvis fx et vandrør springer og kunden får en ekstra regning fra vandværket på det vand, der er løbet ud.

 

FDB Forsikring stiller også et forbrugerpanel med repræsentanter fra forsikringstagerne til rådighed, så kunder, der af den ene eller anden årsag er utilfreds med skadesbehandlingen, hurtigt kan få behandlet deres klager.

 

FDB medlemmer, der tidligere har tegnet forsikringer gennem FDB Forsikring, modtager et brev fra FDB med information om de nye fordele.

 

Læs mere om FDB Forsikring på www.fdb-forsikring.dk eller ring på telefon 70 20 33 70

 

For yderligere presse-information:

Fair Forsikring

Trine Andrup, Marketing- og Kommunikationschef

Telefon: 77 32 50 14, mobil: 27 52 51 06

 

FDB

Karsten Kolding, Kommunikationschef

Telefon: 39 47 00 77, mobil: 30 91 92 77