Hjem
Se flere nyheder

FDB og Coop tester nyt fordelsprogram

10. oktober 2008

FDB og Coop iværksætter i disse måneder en test af et nyt fordelsprogram for FDB’s medlemmer under navnet CoopPlus. Testen er første skridt i realiseringen af det nye fordelsprogram. Ideen med CoopPlus er at skabe flere fordele for det enkelte medlem.  

Dette sker dels ved at man optjener point på alle køb i Coop- og brugsforeningernes medlemsbutikker, dvs. Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen og Brugsen. Pointene kan anvendes løbende til varekøb i medlemsbutikkerne. Dels ved at man får attraktive og personlige tilbud og tjenester. Disse tilbud opnås i medlemsbutikkerne, samt på NETtorvet og hos andre partnere.

 

»Det er jo FDB’s medlemmer, der ejer forretningen Coop, og de skal selvfølgelig have noget ud af det, men samtidig er det også en fordel for forretningen. Der er ingen andre detailhandelskæder i Danmark, der har navn og adresse på 1,6 mio. kunder. Det har vi og med CoopPlus får vi et værktøj til at knytte kunderne endnu tættere til butikkerne,« tilføjer Lasse Bolander. 

FDB og Coop starter den 1. januar 2009 en landsdækkende test af det nye fordelsprogram. Testen løber over det følgende år.

 

I første omgang er det medlemmer, der har fået en særlig indbydelse, der deltager i testforløbet. De eksisterende medlemsfordele som fx MedlemsChancen og prisbomber fortsætter uændret.