Hej!

Du er på vej ind på FDB’s hjemmeside fdb.dk. FDB og Coop er i starten af januar blevet lagt sammen, så vi fremover hedder det samme, nemlig Coop.

Som medlem er man fortsat medejer af sin dagligvarebutik, nu blot som medlem af Coop.

Indholdet på fdb.dk vil i løbet af det næste stykke tid blive lagt på coop.dk. Indtil da har vi ikke rettet alt til Coop på fdb.dk, så du vil flere steder opleve, at der står FDB.

Hjem
Se flere nyheder

FDB på international konference

15. juni 2012
Magasinet Globus på Radio24syvs sendte direkte fra CBS i København, da konferencen ’Partnership 2012’ om partnerskaber mellem virksomheder og NGO’er løb af stablen. FDB var med både i radioen og som taler ved konferencen.

Det var sammen med prominente gæster, at FDB kunne gå på talerstolen til Partnership 2012 og fortælle om muligheder og udfordringer i deres partnerskab med CARE. Partnerskabet handler om at skabe udvikling af Afrika gennem handel. FN’s forhenværende generalsekretær Kofi Annan har nemlig gjort partnerskaber mellem virksomheder og NGO’er til en mærkesag, og han var en af hovedtalerne til konferencen.

 

I forbindelse med konferencen sendte det internationale radiomagasin Globus live fra CBS (Copenhagen Business School). Programmet sendes på radiokanalen Radio24syv. Her blev Brian Sønderby Sundstrup, specialkonsulent i etisk handel hos FDB, interviewet sammen med eksperter på området. 

 

”Det nye inden for de her partnerskaber er skiftet fra filantropi, hvor virksomheden blot giver en donation til NGO’en til, at man samarbejder og prøver at finde nye løsninger på sociale og miljømæssige problemer. Man er begyndt at se på, hvordan man sammen kan løfte opgaven, som man ikke kan klare alene. Så det handler ikke bare om at give penge, men om at udvikle projekter sammen på tværs at sektorer,” fortalte Janni Thusgaard Petersen, der er ph.d. i partnerships fra Copenhagen Business School, i Globus.

 

Radioværten Louise Windfeld-Høeberg spurgte ind til om ikke det var et modstridende ægteskab, at NGO’er, der ikke skal tjene penge, arbejder sammen med virksomheder, der skal tjene penge. 

 

Her kom Brian Sønderby Sundstrup på banen:

 

”Vi har udfordret os selv på, at vi er en dagligvareforretning, og på hvordan kan vi være en del af løsningen på nogle af verdens problemer frem for at være en del af problemet. Et af vores partnerskaber er Savannah, hvor vi arbejder sammen med forskellige partnere blandt andre CARE. Det er klart en udfordring at få vores to forskellige verdener til at mødes. Det kræver, at man kigger hinanden dybt i øjnene og tror på, at det kan lade sig gøre,” lød det fra Brian Sønderby Sundstrup.

 

Han slog fast, at det kommercielle ben er noget af det mest vigtige for FDB og Coop i et partnerskab:

 

”Vi kan gøre meget i velgørenhed, men den dag det ikke kan hænge sammen økonomisk, så stopper det.”

 

Hør hvad mere Brian Sønderby Sundstrup sagde om FDB’s arbejde i Afrika og perspektiverne i at udvikle Afrika gennem handel i hele radioprogrammet Globus.

 

Hør hele radioprogrammet (indslaget om konferencen er 7.42 min inde i programmet)

 

LÆS MERE OM SAVANNAH

 

Læs mere om Partnership 2012

 

Har du spørgsmål til FDB's arbejde med partnerskaber, så kontakt:

Brian S. Sundstrup

Specialkonsulent, etisk handel
Ansvarlighed
30919245