Når FDB er medværter ved filmfestivalen ”Food on Film”, kan du også være med til at sætte fokus på, hvordan vores produktion af fødevare skal se ud i fremtiden, og hvordan vi gør den bæredygtig for jord og mennesker.
DOX:PIX er en række dokumentarfilm under filmfestivalen CPH:DOX, som kører i København fra den 3.-13. november.
- DOX:PIX viser film i over 15 danske byer den 3.-13. november.
- Filmfestivalen CPH:DOX startede i 2003 og er i dag en af Europas største festivaler for dokumentarfilm.
- I 2010 tog Meyers Madhus initiativet til temaet ”Food on Film” under CPH:DOX, hvor en række dokumentarfilm udforsker den moderne madkulturs skygge-sider og helteskikkelser.
- FDB var i 2010 med til at støtte filmen ”Food Inc.”
Den 9. november 2011 bliver filmen ’Verdens bedste kok’ om kokkens Rasmus Kofoeds kamp for at blive verdens bedste kok vist samtidig i 15 biografer i hele landet. Bagefter er der debat med et panel, hvor Thomas Roland, chef for FDB Ansvarlighed, deltager sammen med kokken Thomas Rode og professor Jan Kragh Jacobsen. Debatten foregår i Dagmar biografen i København og bliver sendt live ud i de øvrige biografer landet over, hvor publikum kan deltage aktivt med spørgsmål og kommentarer til debatten.
Ved arrangementet i de 15 biografer er der frivillige medlemsvalgte fra FDB med, som er medværter ved filmen og debatten.
”FDB er engageret i filmfestivalen, fordi vi vil have danskerne til at tænke mere over, hvordan vores fødevarer bliver produceret, og hvad det betyder for os som mennesker og vores planet. Det kræver, at vi går i dialog med forbrugerne om, hvordan vi kan skabe gode råvarer og produktionsforhold fremover,” siger Thomas Roland, chef for ansvarlighed i FDB.
Læs mere om FDB og Food on Film
Se filmen i disse byer:
Du kan se biografernes adresser og holde øje med opdateringer her