Hjem
Se flere nyheder

FDB's medlemmer har finansieret lægebolig i Honduras

27. januar 2009
I oktober måned sidste år donerede medlemmer af FDB 15 kr. pr. solgt enhed til projektet i Honduras. Pengene er blev brugt til at medfinansiere 60% af lægeboligen i Yaruca, som ligger centralt blandt 11 andre landsbyer med i alt 5000 indbyggere.

For to år siden blev der bygget et lægehus i byen Yaruca, men der var ingen fast læge tilknyttet. Der er der idag. Støtten gennem medlemskøb af FSC-certificeret træ har finansieret 60% af lægeboligen, hvor lægen Jorge Alberto Estrada nu bor.

 

”Før lægeboligen blev bygget var jeg kun få dage i lægehuset. Mange af landsbyernes indbyggere lider af for højt blodtryk, astma og diabetes – uden at det blev diagnosticeret. Lægeboligen gør det muligt for mig at være her på fast basis, hver dag, og det er der stærkt brug for” siger Jorge Alberto Estrada, der er én blandt 250 udsendte læger fra Cuba. 

 

Se kortfilm om Danidaprojektet som FDB støtter

Se kortfilm om hvorfor Coop køber FSC certificeret træ i Honduras