Det viser Coops Ansvarlighedsrapport 2010, som offentliggøres i dag.
Det er en 2. gang, at Coop afrapporterer omkring sin indsats inden for ansvarlighed. Det sker med udgangspunkt i planen 1-4-40, der blev lanceret i 2009. Den omfatter 1 vision, 4 områder og 40 handlinger.
Nogle af hovedresultaterne fra den nye rapport er:
• Salget af Faitrade mærkede varer er vokset med 20 procent i 2010 og 67 procent siden 2008
• Salget af varer der bærer det nordiske ernæringsmærke, Nøglehullet, er vokset med 13 procent
• Salget af Coops eget mærke inden for ansvarlighed Änglamark er øget med 13 procent og har nu passeret 700 millioner kr.
”Vi synes vi har opnået mange flotte resultater og oplever en markant stigende interesse fra stadig flere forbrugere for ansvarlighed i det daglige. Lanceringen af Danmarks første CO2 neutrale vaskepulver, Änglamark, og åbningen af den første Svanemærkede butik, Irma på Islands Brygge, er også to konkrete mål, der er nået i 2010,” siger CSR-chef Katrine Milman, Coop.
Et område, der er i klar forbedring, men hvor der stadig er behov for yderligere forbedringer er forholdene hos leverandører i Fjernøsten. Her var forholdene i 2009 kun i orden i 3 procent af tilfældene. Det er forbedret til godt 11 procent i år på basis af 732 kontrolbesøg i løbet af året.
”Vi forventer at nå vores mål på langt de fleste af de 40 områder, men der vil fortsat være vigtige områder, som kommer til at indgå i vores næste plan, der vil gå fra 2012 til 2015,” siger Katrine Milman.