Hjem
Se flere nyheder

Fra Medlemsmillionær til Medlemschance

2. juni 2009
I stedet for én glad vinder af én stor gevinst, ændrer Coop nu medlemskonkurrencen og satser på 40 glade vindere af 40 mindre gevinster på 25.000 kroner.

Det er som et led i arbejdet med at få medlemmerne til at huske at scanne deres kort, at Coop nu har valgt at erstatte månedens Medlemsmillionær med den ny konkurrence. Tanken er at ved at dele milliongevinsten op i 40 månedlige mindre – men stadig attraktive – pengepræmier, får mange flere medlemsbutikker mulighed for at glæde et medlem og gøre sig positivt bemærket i lokalmiljøet.

 

Baggrunden for at ændre medlemslotteriet er blandt andet, at Coop ønsker flere vindere og dermed flere glade medlemmer i butikkerne, som har vundet en præmie. Det fortæller Coops direktør Jesper Lien.

 

Også FDB’s direktør Thomas Bagge Olesen er glad for beslutningen.

”Jeg bifalder helt bestemt beslutningen om at dele millionen op i 40 mindre gevinster. Det betyder større udbredelse, og at flere får nytte af konkurrencen.”

 

Medlemschancen er et foreløbigt koncept, der kører, mens der gennemføres en test af en ny medlemsfordelsordning. Den nye medlemsfordelsordning ventes at blive indført i 2010. Det er en ordning, hvor kunderne opsamler point ved køb i Coops medlemsbutikker, og hvor der er mere individuelle tilbud. 

 

Fakta

• Medlemschancen træder i kraft den 1. juni – 2009.

• Hver gang du scanner dit kort i en Kvickly, Kvickly Xtra, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen (de såkaldte medlemsbutikker) kaster du et lod i puljen om at vinde en af månedens 40 gevinster på 25.000 kroner.

Du kan læse mere om dine medlemsfordele her