Hvordan smager dine tomater?
Forestil dig: en 17-årig dansk dreng kommer ind på en meget lokal restaurant i den norditalienske by Lucca, alt på menukortet står på italiensk. Han vælger selvfølgelig lasagne, tiramisu og noget rødt kød med sovs. Det ved man, hvad er. Den 17-årige dreng hedder Rolf Sørensen og er kommet til Italien for at cykle, og det ved kokken på den lokale restaurant godt. Derfor går der heller ikke mere end et par dage med bestillinger de italienske klassikere, før kokken kommer ud fra køkkenet og siger til Rolf. ”Alt det du har bestilt, kan du ikke få. Du kan få hvide ris, pasta og grillet kyllingekød. Du er jo cykelrytter.”
Det var første gang, Rolf Sørensen stiftede bekendtskab med italiensk madkultur og ja, italiensk kultur generelt.
”Italienerne har utrolig stor forstand på hvad, de kommer i munden, og så har de mådehold, når det gælder mad,” lyder det fra den tidligere professionelle cykelrytter, der i dagens anledning er trådt ud af de vante rammer som kommentator for TV2 og ind på en ny bane som foredragsholder om sin italienske madglæde. Den er der heldigvis masser af. Deltagerne til FDB’s efterårsmøde i Københavns omegn bliver på en halvkold onsdag aften i Gentofte taget med på en rejse, hvor de både kommer med til høst i olivenlunden og møder Rolfs italienske plejefar, der lærte ham selv at lave tomatkonserves og have ydmyghed omkring god mad.
Brug kød som krydderi
Tankerne fra det italienske køkken tog Rolf med sig til Danmark, da han efter 27 år som italiener flyttede tilbage til fædrelandet. Men han havde svært ved at finde smagene og duftene på indkøbsturen til det danske supermarked.
”Jeg fik et chok, første gang jeg handlede i Danmark. Otte små tomater på en stilk til 25 kroner, og så smagte de ikke en gang af ret meget. Generelt virker det ikke til, at der er meget fokus på smag her i Danmark. I Italien kunne de aldrig finde på at købe jordbær i december. De spiser efter årstiden, og det mener jeg, at vi som danskere også burde være bedre til. Vores kål, gulerødder og agurker er fantastiske, når de er i sæson.”
Og så er der det med kødet. Italienerne kan godt lide kød, men de bruger det oftest ikke som hovedingrediens i måltidet, men som krydderi på niveau med de soltørrede tomater, lød det fra Rolf Sørensen.
Tankerne om grøntsager i sæson og kød som krydderi havde eks-cykkelrytteren fået bakket op med et klimaperspektiv, inden han gik på talerstolen. Der havde FDB’s specialkonsulent i klima og miljø Signe D. Frese nemlig fortalt tilhørerne, hvordan de som ganske almindelige mennesker kan være med til at gøre noget ved verdens klimaproblemer.
”Man kan godt føle sig ret magtesløs overfor, hvad man egentlig kan gøre selv for at hjælpe klimaet på vej. Vindmøller, elbiler og isolering af huset er store emner, men løsningen findes faktisk hjemme hos os alle sammen,” lød det fra Signe D. Frese, inden billedet af et stort, hvidt køleskab proppet med grøntsager tonede frem bag hende.
”25 procent af drivhusgasudledningen skyldes vores fødevareforbrug, så det betyder meget, hvad vi fylder vores køleskab,” sagde Signe D. Frese.
Se hvordan FDB arbejder med klima
Hun forklarede, at fordi klimaet og vores madforbrug hænger så meget sammen, har FDB givet den nye relancerede madpyramide en klimavinkel. Så når man spiser sundt efter madpyramiden, spiser man også klimavenligt. Danskerne har den uheldige rekord i kødforbrug, faktisk er det danske kødforbrug fordoblet inden for de sidste 50 år. Derfor sendte klimakonsulenten deltagerne videre til Rolf Sørensens foredrag med et sidste godt råd:
”Det kan hurtigt udvikle sig til, at man skal læse en hel ph.d. afhandling, inden man skal ned at handle, hvis det skal gøres klimavenligt. Så mit råd til jer er at tænke over at spise flere grøntsager end kød, så har I hjulpet både klimaet og jeres egen sundhed godt på vej.”