Kunsten at fremme det etiske forbrug
Hvad har etisk handel med hjerneforskning at gøre?
Masser. Det vil være en fordel at sætte sig ind i, hvordan hjernen arbejder, hvis man gerne vil have forbrugerne til at vælge etisk handel. Når vi lærer om hjernens funktioner, forstår vi bedre, hvorfor vi handler som vi gør.
Hvordan giver det sig udtryk?
Viser du for eksempel den samme stak håndklæder i forskellige positioner foran en gruppe tilskuere og beder dem vælge, vil alle næsten helt sikkert alle pege på håndklæderne i forreste række og synes, at netop den bunke har de allermest lækre og vamsede håndklæder. De argumenter og motiver, vi tror, vi har, er ikke nødvendigvis sande.
Pres dur ikke. Forbrugerne vil selv bestemme, hvad de gør. Små ændringer er bedre, sagde hjerneforsker Thomas Raab på FDB’s distriktsmøde i Århus
Hvilken del af hjernen bruger vi, når vi træffer det etiske valg?
Her er blandt andet den nederste del af frontallappen vigtig. Der kommer opfattelsen af, hvad der er rigtigt at gøre. Der tager vi hensyn til konsekvenser. Den er det område af hjernen, der viser nedsat aktivitet hos for eksempel volds- og drabsdømte. Folk, der har svært ved at tage hensyn til andre. Vores følelser er også væsentlige og evnen til at genkende følelser hos andre. Dem har vi i det limbiske system
Hvilke udfordringer er der?
Ser du en person udsende et signal, vækkes et signal i din egen hjerne, så du motiveres til at hjælpe. Du skal opfatte andre individer på linje med dig selv for at aktivere det limbiske system. Udfordringen er at gøre det anskueligt på et personligt plan, at dem du hjælper, er mennesker som dig selv, og at din handling har direkte konsekvens for dem.
En anden udfordring er, at vi kun handler ud fra den viden, vi rent faktisk har. I supermarkeder tudes vi ørerne fulde af, hvor slemt burhøns har det, derfor køber vi æg fra fritgående høns. Til gengæld laver vi lørdagskylling af en burkylling, for der har vi ikke fået informationerne. Den slags paradokser findes utallige steder.
Har du et godt råd?
Hvis vi skal flytte vores indkøb, skal vi gøres opmærksomme på, at vi kan lave en positiv forandring. Forbrugeren skal samtidig kunne stole på, at handlingen virkelig har en effekt i den anden ende. Tillid spiller en stor rolle. Brådne kar skal undgås. Pres på forbrugerne dur ikke. De vil selv bestemme, hvad de gør. Faktisk kan ”det gode eksempel” også være et problem. Folk bliver irriterede over den høje standard og alt for frelste holdning og tænker: Jeg skal lave alt for mange ændringer for at være med på den vogn. Det bedste er små skridt og ændringer, der kommer stille og roligt, så man ikke føler, man skal skrive under på, at man er en bestemt type forbruger.