Hun har vundet 1 million kr.
Hun er nemlig blevet trukket ud som Månedens Medlemsmillionær i det lotteri, som alle medlemmer, der anvender deres medlemskort i Kvickly xtra, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og LokalBrugsen kan deltage i ved at få scannet deres medlemskort. Alle kan få scannet deres kort en gang om dagen, uanset om de køber noget eller ej.
Vinderen, en enlig mor, nægtede først at tro på det, da hun blev kontaktet af Coop med den glædelige besked. ”Det kan ikke passe,” gentog hun. ”Jeg må sidde ned…Det kan ikke passe,” lød den første reaktion fra den glade vinder.
Pengene sættes ind på vinderens bankkonto. Alle afgifter betales af Coop, så det er 1 million kr. ubeskåret.
Det er Notarius Publicus, der har udtrukket vinderen af 1 million kr. kontant blandt kunderne i Coop Danmarks og brugsforeningernes butikker, som i november har anvendt deres FDB-medlemskort.
11 millionærer i år
Lodtrækningen gennemføres som led i den pakke af medlemsfordele, der blev indført pr. 1. januar 2008 for medlemmerne af FDB og brugsforeningerne. De erstatter den hidtidige bonus på 4 procent på Coops egne vare mærker. Udover lodtrækning hver måned, er der i år specielle medlemstilbud med ekstraordinære besparelser for medlemmerne. Udover at give medlemmerne den ekstra fordel, at de deltager i dette lotteri, så er formålet at fastholde medlemmernes brug af kortet. I 2010 ventes der at blive indført en ny medlemsfordelsordning. I 2009 gennemføres en test af en ny ordning, hvor kunderne belønnes efter loyalitet og hvor der er mere individuelle tilbud.
Det er den 11. millionær, der er fundet i år. De tidligere har været medlemmer i:
Dagli´Brugsen Ørslev
SuperBrugsen Trørød
SuperBrugsen Gedved
Dagli´Brugsen Bøvling
Kvickly Hasle
SuperBrugsen Hammerum
SuperBrugsen Erritsø
Kvickly Tønder
SuperBrugsen Gilleleje
SuperBrugsen Samsø.
Næste lodtrækning finder sted 6. januar blandt de kunder, der får scannet deres medlemskort i december i Kvickly, Kvickly xtra, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen eller LokalBrugsen.