Hjem
Se flere nyheder

Mød en Fairtrade-plantageejer

4. november 2010
Mirope Jaquez Ortiz er 45 år gammel og bor i Den Dominikanske Republik i Caribien. Han lever af at dyrke og sælge Fairtrade-bananer. Hør hvad han får ud af at være med i Fairtrade.

Hvor længe har du dyrket bananer?

Jeg har dyrket bananer siden 1998, og i 2005 kom jeg med i Fairtradeordningen.

 

Hvorfor blev du en del af Fairtrade?

I begyndelsen gjorde jeg det for at kunne sælge mine bananer til en god pris. Før solgte jeg kun til det lokale marked, og der er priserne meget lave. Derfor ville jeg gerne i gang med at eksportere, og så meldte jeg mig til Fairtrade. Efter jeg kom med, fandt jeg ud af, at der er mange andre fordele ved at være med. Jeg er for det første sikret at få en fast pris på bananerne, derudover får jeg oven i prisen 1 dollar per kasse bananer. De penge går til en fælles pulje, som jeg og de andre Fairtradebønder bruger til ting, der hjælper vores lokalsamfund.

 

Hvad er det bedste ved at være med i Fairtradeordningen?

Der er to ting. Det ene er, at jeg er sikker på at få en fast mindstepris for bananerne. Det andet er de penge, som vi sparer sammen, som hele samfundet får glæde af. For eksempel går pengene til, at vi hjælper med at betale for, at folk i områder kan komme til tandlægen. Og så betaler vi også for skolebøger, blyanter og papir til plantageejerens børn, når de skal begynde i skole. Vi bruger også pengene på at uddanne plantageejerne i at forbedre deres drift, så bananerne får en bedre kvalitet.

 

Hør Martin og Ketil synge og fortælle om Fairtrade efter deres besøg i Den Dominikanske Republik