Månedens Medlemsmillionær stod dagen efter hos varehuschef Jacob Ring i Kvickly, der kunne bekræfte, at det var sandt. Og da han senere samme dog tjekkede sin bankkonto, var den sidste tvivl væk. Der var sat 1 million kr. ind.
”Jeg tror aldrig, jeg har vundet noget over 50 kr., så det er fantastisk,” siger vinderen, der fejrede gevinsten under stilfærdige former sammen med sin hustru på en restaurant i Århus midtby. Ægteparret har købt de første ting til hjemmet, og vil invitere familien med børn og børnebørn på en rejse sammen med dem.
Det er Notarius Publicus, der har udtrukket vinderen af 1 million kr. kontant blandt kunderne i Coop Danmarks butikker, der i maj har anvendt deres FDB-medlemskort.
Alle medlemmer, der får scannet deres kort i Kvickly xtra, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen eller Lokalbrugsen optjener et lod. Alle kan få scannet deres kort en gang om dagen, uanset om de køber noget eller ej.
Kunden havde kun benyttet sit medlemskort en enkelt gang i Kvickly Hasle i maj. I alt var der 5,4 millioner lodder, hvilket er en stigning på cirka 8 procent i forhold til januar, da Månedens Medlemsmillionær blev introduceret.
Lodtrækningen gennemføres som led i den nye pakke af medlemsfordele, der er indført pr. 1. januar 2008 for medlemmerne af FDB og brugsforeningerne. De erstatter den hidtidige bonus på 4 procent på Coops egne vare mærker. Udover lodtrækning hver måned, er der i år specielle medlemstilbud med ekstraordinære besparelser for medlemmerne.
Vinderen i januar var et medlem i Dagli´Brugsen Ørslev, i februar et medlem i SuperBrugsen Trørød ,i marts SuperBrugsen Gedved og i april Dagli´Brugsen Bøvling.