Hjem
Se flere nyheder

Medlem vinder 1 million kr. i SuperBrugsen Hammerum

8. juli 2008
En kunde i SuperBrugsen Hammerum ved Herning har vundet 1 million kr.

Det er Notarius Publicus, der har udtrukket vinderen af 1 million kr. kontant blandt kunderne i Coop Danmarks butikker, der i juni har anvendt deres FDB-medlemskort.

 

Alle medlemmer, der får scannet deres kort i Kvickly xtra, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen eller Lokalbrugsen optjener et lod. Alle kan få scannet deres kort en gang om dagen, uanset om de køber noget eller ej.

 

Kunden og hendes ægtefælle havde benyttet deres kort 15 gange i Coop-butikker i juni og havde dermed optjent 15 lodder. I alt var der godt 5 millioner lodder.

 

Lodtrækningen gennemføres som led i den nye pakke af medlemsfordele, der er indført pr. 1. januar 2008 for medlemmerne af FDB og brugsforeningerne. De erstatter den hidtidige bonus på 4 procent på Coops egne vare mærker. Udover lodtrækning hver måned, er der i år specielle medlemstilbud med ekstraordinære besparelser for medlemmerne.

 

Vinderen i januar var et medlem i Dagli´Brugsen Ørslev, i februar et medlem i SuperBrugsen Trørød, i marts SuperBrugsen Gedved, i april Dagli´Brugsen Bøvling og i maj Kvickly Hasle.

 

Næste lodtrækning finder sted 6. august