Ifølge nye tal fra FDB Analyse mener danskerne, at ansvaret for udviklingen af Fair Trade først og fremmest ligger hos producenterne (40%). Samtidig er forbrugerne dog også villige til selv at tage ansvar for at fremme Fair Trade (29%).
”Dette er et signal til os om, at vi – trods finanskrisen – skal fortsætte arbejdet med at skaffe Fair Trade varer frem til forbrugerne,” siger Thomas Bagge Olesen.
”Vi skal blot fortsætte udviklingen med at fremme Fair Trade, uanset finanskrisen. Forbrugerne vil gerne, og som forbrugerejet virksomhed har vi et særligt ansvar for, at de mennesker, der høster vores kaffebønner og andre råvarer, bliver ordentligt behandlet. Det er et spørgsmål om almindelig anstændighed,” siger Thomas Bagge Olesen.
De nye tal er første led i en større analyse af danskernes vilje til at handle og forbruge ansvarligt i lyset af finanskrisen. Landsrådsmødet udstikker rammerne for FDB’s videre arbejde med ansvarlighed inden for mærkesagerne; sundhed, miljø, klima og etisk handel.
Senere i dag vælger landsrådet bestyrelse for FDB og foreningens 1,6 millioner medlemmer. Der vil komme en pressemeddelelse ud, når valget er afgjort.
Fakta:
De bærer – ifølge danskerne – det største ansvar for udviklingen af Fair Trade:
1) Producenterne (40%)
2) Forbrugerne (29%)
3) Politikerne (17%)
4) Detailhandlen (10%)
5) Interesseorganisationerne (4%)
Kilde: FDB Analyse, Ansvarlighedsrapport 2009