Ny europæisk ernæringsmærkning vildleder forbrugerne

Den almindelige opfattelse af, hvad der er sundt og fornuftigt at spise, får således med GDA et alvorligt skud for boven, og hvem er så hjulpet? – i hvert fald ikke forbrugerne!

Ordningen vil derfor have betydelige negative konsekvenser for befolkningens viden om mad og ernæring, og dermed for kostvanerne.

Når GDA er et umuligt værktøj i forhold til det sunde valg, er det fordi, den bygger på den antagelse, at alle spiser mad i de samme mængder. Dermed forbryder man sig mod det faktum, at befolkningen spiser forskelligt afhængig af køn, alder, smag, helbred, kultur, geografi, breddegrader osv. Der kan derfor aldrig blive tale om en reel ensretning heraf, ligegyldigt hvor højt den europæiske fødevareindustri taler herom. Selv samme fødevareindustri ser i øvrigt gerne et arbejde igangsat om udarbejdelse af realistiske portionsstørrelser, hvilket må tolkes som værende udtryk for en gryende forståelse for, at deres eget forslag ikke er godt nok.

Det er dog vigtigt at huske på, at afstemningen i sidste uge ikke betyder, at der er taget en endelig beslutning. Vi er jo midt i en forhandlingsproces, hvor ministerrådet og parlamentet igen skal tale sammen med henblik på at opnå enighed om forslaget. Vi håber, at parlamentarikerne besinder sig og ser, at det ikke er godt for forbrugerne og de europæiske borgere at vedtage en tvungen GDA.  At fastholde beslutningen om en tvungen GDA vil markant forringe forbrugernes mulighed for at træffe et oplyst og sundt valg af fødevarer.

Af Anne Marie Jensen Kerstens, fødevarekonsulent, De Samvirkende Købmænd, Charlotte Rulffs Klausen, chef for politisk afdeling, Diabetesforeningen, Ida Husby, sundhedschef, FDB, Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder, Forbrugerrådet, Mads Hyldgaard, afdelingschef Hjerteforeningen, Morten Strunge Meyer, projektchef, Kræftens Bekæmpelse samt Susanne Kofoed, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer