Hej!

Du er på vej ind på FDB’s hjemmeside fdb.dk. FDB og Coop er i starten af januar blevet lagt sammen, så vi fremover hedder det samme, nemlig Coop.

Som medlem er man fortsat medejer af sin dagligvarebutik, nu blot som medlem af Coop.

Indholdet på fdb.dk vil i løbet af det næste stykke tid blive lagt på coop.dk. Indtil da har vi ikke rettet alt til Coop på fdb.dk, så du vil flere steder opleve, at der står FDB.

Hjem
Se flere nyheder

Ny kædedirektør for Irma

3. juli 2012
Coop har ansat ny kædedirektør for koncernens kvalitetssupermarkedskæde, Irma.

Det er Jesper Uggerhøj, 41 år, der kommer fra en stilling som adm. direktør i Premier Is. 

 

Jesper Uggerhøj har mange års erfaring fra dansk dagligvarehandel, og han har tidligere været adm. direktør i Løgismose og Senior Vice President i Toms Gruppen. Jesper Uggerhøj har en uddannelsesmæssig baggrund som MBA samt en HD i afsætningsøkonomi.

 

”Jeg har haft næsten tre fantastiske år i Premier Is. Men opgaven med at lede og videreudvikle et af Danmarks stærkeste brands kan jeg ikke sige nej til, og jeg glæder mig meget til den,” siger Jesper Uggerhøj.

 

Adm. direktør Jesper Lien, Coop, siger:

 

”Vi har meget store ambitioner for Irma fremadrettet. Jeg glæder mig til samarbejdet med Jesper Uggerhøj, som har den helt rigtige forretnings- og ledelsesmæssige profil til at stå i spidsen for at implementere Irmas strategi og ambitionen om at videreudvikle Irma som den mest innovative fødevarekæde i Danmark”.

 

Irma består af 82 butikker med en samlet omsætning på 2,3 milliarder kroner (ekskl. moms), og der er ca. 2.300 medarbejdere ansat i Irma.

 

Jesper Uggerhøj tiltræder som kædedirektør for Irma den 1. oktober.