”Det har fra starten været ideen med kogebogen at få den nordiske mad bredt ud i danskernes egne køkkener. Det fantastiske salg viser, at den ambition er ved at lykkes. Det er vi meget glade for, at komiteen har anerkendt,” siger kommunikationschef Karsten Kolding fra FDB.
Formålet med kogebogen er at gøre det nordiske køkken mere tilgængeligt for forbrugerne. Derfor sælges kogebogen i alle Coops butikker til en overkommelig pris.
Med kåringen går kogebogen nu videre til den internationale konkurrence i Paris ’Gourmand Best in the World’. Her skal kogebogen repræsentere Danmark og dyste mod vinderne fra samme kategori i andre lande. Vinderen kåres til intet mindre end ’den bedste i verden’. Resultatet af konkurrencen bliver offentliggjort den 6. marts 2012 ved en stor event i Paris.
Sidste år var over 8.000 bøger om mad og vin fra 154 lande med i Gourmand World Cookbooks. Gourmand World Cookbooks er bogbranchens internationale konkurrence, hvor der er 53 kategorier for bøger om mad og 23 for bøger om vin.
Det tredje oplag af Ny Nordisk Hverdagsmad er allerede på vej. Du kan læse mere om grundlaget for Ny Nordisk Hverdagsmad og få mere inspiration på www.nynordiskhverdagsmad.dk og www.idegryden.dk
For mere information om kogebogen, anmeldereksemplarer eller interview med forfatterne kontakt projektleder Jeanette Hedegaard på jhe@fdb.dk eller telefon 52 21 21 58.
For information om OPUS kontakt Kristian Levring Madsen på kma@life.ku.dk eller 4048 1684.
Få mere information om kogebogen