Hjem
Se flere nyheder

Organisationsændringer i FDB

11. februar 2008
Pr. 15. februar 2008 har vi foretaget en række organisatoriske ændringer i FDB’s administration, som skal styrke vores mulighed for at realisere medlemmernes mål og interesser.

Foreningsforhold og medlemskab samles 

Tingene skal hænge sammen. Derfor har vi samlet alle de medarbejdere, der arbejder med FDB, foreningens aktiviteter og medlemskab. Det vil styrke arbejdet med og kommunikationen til medlemsvalgte og medlemmer om foreningen FDB, foreningens organisation, opgaver, aktiviteter (herunder butiksaktiviteter) og målsætninger

 

Arbejdet med ansvarlighed styrkes 

Ligeledes har vi samlet de kompetencer, som arbejder med FDB’s mærkesager: Sundhed, miljø, klima, etisk handel og socialt ansvar. Afdelingen har til opgave -  i overensstemmelse med FDB’s værdier og målsætninger - at udvikle og profilere FDB’s mærkesager og forbrugerpolitiske handlingsplan sammen med Coop og øvrige interessenter.

 

Kommunikationen styrkes 

FDB har rigtig mange temaer, som vi gerne vil i dialog med vores 1,6 mio. medlemmer om. Og vi skal nå målet om at være dagsordensættende og  være forbrugernes foretrukne kilde til viden om dagligvareforbrug i 2010. Derfor lægger vi redaktionen bag Samvirke og kommunikationsafdelingen sammen. Afdelingen vil gå under navnet Kommunikation, og den nye mand ved roret er Karsten Kolding. Den nye kommunikationsafdeling skal styrke Samvirke, FDB’s analyse arbejde og kommunikation med medlemmer, FDB’s politiske bagland, samarbejdspartnere, pressen m.fl.