Producenter og supermarkeder skal også tage ansvar for madspild

Fedtkanten på kødet, de yderste salatblade og det sidste majonæse i tuben. Alt sammen spild af mad, som ville kunne bruges, hvis vi tænkte os om. Men supermarkederne og producenterne skal hjælpe til. Det kom frem, da FDB’s miljøkonsulent Signe D. Frese torsdag den 12. maj fremlagde rapporten: ”Vi smider da ikke mad ud!” på en konference om madspild, som Fødevareministeriet og den grønne tænketank Concito afholdt på Axelborg i København.

Vi skal have pakkestørrelser, der passer bedre til forbrugerne - specielt de husholdninger, der består af én person - fremhævede Signe D. Frese. Samtidig skal vi som forbrugere være bedre til at bruge vores sanser, når vi vurderer, hvad der skal smides ud.

”Vi kan ikke kende forskel på ’Mindst holdbar til’ og ’Sidste anvendelsesdato’. Faktisk virker det som om, at mange forbrugere opfatter ’Mindst holdbar til’ som ’Giftig efter’”, sagde Signe D. Frese, der opfordrede til, at man blev bedre til at bruge sin næse og i det hele taget stole mere på sin egen vurdering af maden.

Fødevareminister Henrik Høegh, der deltog i debatten, bemærkede, at han er overrasket over, at Danmark – som det eneste land i Europa – forbyder salg af varer, der hver overskredet ’Mindst holdbar til’.  

”Jeg har bedt Fødevarestyrelsen om at kigge på, om man kan gøre noget her, men det må ikke gå udover fødevare sikkerheden,” sagde Henrik Høegh.

Måske er det ikke sikkert, at butikkerne skal sælge de varer, der har overskredet dato, tilføjede ministeren, men der findes organisationer, som uddeler mad til herberger og lignende, og de ville måske kunne bruge maden.

Afdelingschef i FDB, Thomas Roland, brugte lejligheden til at pege på, at hvis producenterne og supermarkederne ville gå videre med at gøre det nemt at begrænse madspildet – for eksempel ved at lave mindre pakkestørrelser – så vil FDB gå videre med at uddanne forbrugerne til at bruge maden bedre. Han nævnte blandt andet FDB’s hjemmeside viskalspise.dk, hvor man kan man få inspiration til god restemad.

Iceberg pløjes ned 

Et andet eksempel på madspild er det spild, der sker, fordi forbrugerne vil have ensartede produkter. Hvis et icebergsalat ikke opnår en vægt på 350 gram, er det for lille og kan ikke sælges. Så hvis f.eks. halvdelen af en mark består af små salathoveder, så kan det ikke betale sig, at høste dem, og i stedet bliver hele salatmarken pløjet ned. 

I andre lande sælges frugt og grønt med en pris pr. kilo, og ikke som i Danmark, hvor det sælges stykvis. I Sverige bliver frugt og grønt vejet ved kassen, og det betyder, at man kan sælge både store og små æbler og salathoveder.

En af de andre paneldeltager, indkøbs- og markedsdirektør fra REMA1000 Anders Jensen, mener, at det blot er blevet en tradition i dansk dagligvarehandel, at man sælger pr. stk. Men han er åben over for at lave et forsøg med salg pr. kilo i stedet for stk.

Hos forbrugerne er sammenkoblingen mellem madspild og Co2-udslip ikke specielt klar, viser FDB’s rapport. Klik på billedet for at læse hele rapporten ”Vi smider da ikke mad ud!”

”Vi kan tage et par varer, hvor producenterne siger, at der er et stort madspild. Og så kan vi prøve det af, om det virker. Det vil vi gerne,” sagde Anders Jensen.

Madspild = Co2-udslip

På konferencen blev præsenteret flere beregninger og skøn over, hvor meget mad vi rent faktisk smider ud. Der findes ikke præcise tal, men det vurderes, at hver person smider mellem 63 og 103 kilo mad ud om året.

Den energi, der bruges til at producere og distribuere mad, bidrager til en stor del af vores Co2 udslip, som er til skade for klimaet. Og madspildet står for ca. 14 procent af denne del af Co2 udledningen, fortalte Lisbeth Mogensen, fra Institut for Jordbrugsproduktion ved Aarhus Universitet. Hun vurderer, at madspildet er langt større i køkkener end i produktionen og i supermarkederne.