I forbindelse med Kaffepausen og lanceringen af FDB og Coops Afrikapulje i uge 43 har vi lavet en lille radiodokumentar, som vi kalder ”Afrika i din køledisk”. Stykket handler om FDB’s arbejde med Afrikapuljen, og lytteren får eksempler på, hvordan fire af de varer, kunderne kan finde i butikken, er blevet til:
• Roser fra Kenya
• Slikærter fra Kenya
• Thise yoghurt med frugt fra Uganda
• Oksekød fra Namibia
Du kan finde radiodokumentaren her
Hvis du handler i en Kvickly, kan du også lytte til radiodokumentaren der. Alle Kvickly’er med butiksråd/bestyrelser har nemlig fået tilsendt et antal MP3-afspillere, som de frivillige fra butikrådet/bestyrelsen kan tilbyde kunderne at bruge. Spørg efter den i din lokale Kvickly.
Det tager ca. 15 minutter at gå på opdagelse efter afrikanske varer i supermarkedet og høre, hvordan du kan gøre en positiv forskel for Afrika ved at købe afrikansk.