Vi kan ikke få nok blåbær
Thomas Roland er CSR-chef i FDB. Han er ikke i tvivl om, at mange danskere har fået øjnene op for blåbærret, fordi det lille bær ad flere omgange er blevet udråbt som særligt sundhedsfremmende. Selvom der langt fra hersker enighed om, at blåbærret er sundere end så mange andre råvarer, er Thomas Roland ikke i tvivl om, at danskere vil spise flere blåbær fremover og at flere vil få øjnene op for det blå bær. For blåbærret passer fint ind i den nyeste tendens i den danske madverden.
”For ti år siden skulle dit køkken rumme eksotiske fødevarer, hvis du ville være med på køkkenmoden. Sådan er det ikke længere. Nu skal køleskabet helst rumme fødevarer, som du principielt kunne have plukket lige udenfor hoveddøren. Vi vil have mere enkelhed og renhed,” siger Thomas Roland.
Men der er stadig forskel på, hvor mange blåbær, der bliver spist rundt omkring i Danmark. Flest bliver der spist i København. Faktisk spiser en københavner tre gange så mange blåbær som en gennemsnitlig nordjyde. Også nordsjællænderne og østjyderne er godt med. Det viser en opgørelse fra FDB’s mad-O-meter, som siden januar 2009 har fået godt 35.000 danskere til at beskrive mere end 450.000 måltider. Thomas Roland tror på, at blåbær-feberen også vil nå de øvrige regioner.
”De nye tendenser slår som regel hurtigst igennem i de større byer og så spreder nogle af dem sig ud i det øvrige Danmark. Jeg tror på, at interessen for blåbær og andre nordiske ingredienser vil bredde sig til det meste af Danmark, fordi konceptet om at spise den mad, der kommer fra den nærmeste natur, giver god mening for mange. Uanset om det så er køkkenmode eller ej,” siger Thomas Roland. I dag spiser knap to procent af danskerne blåbær på en gennemsnitlig dag.
Fakta om undersøgelsen
Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af FDB’s mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 450.000 måltider. Supplerende oplysninger er baseret på en survey med 1.014 respondenter, der blev gennemført i uge 37, 2010. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne kan betragtes som repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.
